Andretti Winery er en prestigefyldt vingård beliggende i hjertet af Napa Valley (Californien – USA). Navngivet efter den legendariske italienske racerkører Mario Andretti, repræsenterer vingården hans lidenskab for vinproduktion og hans italienske arv.
Mario Andretti er en italienskfødt amerikansk racerkører, der betragtes som en af de mest succesrige og alsidige racerkørere i motorsportens historie. Han blev født den 28. februar 1940 i Montona, Italien (nuværende Motovun, Kroatien). Mario Andretti og hans familie emigrerede til USA i 1955 og bosatte sig i Nazareth, Pennsylvania.
Mario Andretti er ofte omtalt som verdens største racerkører gennem tiderne. Han har med sin unikke kørsel skabt nogle af motorsportens mest legendariske resultater. I Danmark er han nok mest berømt for sin Formel-1 karriere, men ”overthere” er kendskabet til hans øvrige bedrifter langt mere kendt.
I perioden 1959 til 1994 deltog Mario Andretti i 879 racerløb af forskellig art, hvoraf han vandt 111 løb og fik kørt sig til 109 ”poles”. Kulminationen på hans internationale karriere kom i 1978, hvor han for Team Lotus blev verdensmester i Formel-1. I samme år blev han for øvrigt også Champ Car mester.
Da Mario i 1996 – sammen med sin ven Joe Antonini – etablerede vingården Andretti Winery, blev det med tilsvarende høje standard af dygtighed. Og med Bob Pepi som konsulent og winemaker fremstilles hvert år vine af højeste kvalitet.
Vingården er indbegrebet af æstetisk skønhed og harmoni med sin omgivende natur. Den er omgivet af maleriske vinmarker, bølgende bakker og frodige landskaber, der bidrager til en unik atmosfære og autentisk vinoplevelse. Det arkitektoniske design af vingården er inspireret af italiensk renæssancestil og afspejler en tidløs elegance.
Andretti Winery producerer en bred vifte af prisvindende vine og er kendt for sin dedikation til kvalitet og håndværk. Vingården dyrker forskellige druesorter, herunder Cabernet Sauvignon, Merlot, Chardonnay, Pinot Noir og Sangiovese. Deres druer høstes omhyggeligt for at opnå den højeste kvalitet og udtryk for terroir.
Klik på navnet for yderligere information om vinen: